Dine mønstre er printet specielt til dig, og er dermed en specialfremstillet vare. De omfattes derfor ikke af almindelig fortrydelses- og returret. Opdager du, at du har sendt de forkerte filer, så skriv til os hurtigst muligt efter bestillingen. Hvis vi ikke allerede har printet mønsteret, kan vi nå at lave det om uden udgift for dig. Hvis mønsteret allerede er printet, yder vi ikke refusion. Hvis det er os der har lavet fejl, vil vi selvfølgelig til enhver tid rette dem og sende det rigtige mønster til dig uden yderligere opkrævning.
Da dette netop er en vare specialfremstillet til dig, printer vi ikke, før vi kan konstatere, at du har betalt.
Forsendelse
Hvis pakken er beskadiget ved ankomst, nægt da venligst at modtage den. Så kan vi søge erstatning hos postfirmaet og sende dig en ny vare. Hvis du tager imod en beskadiget pakke, er det på eget ansvar, og vi kan ikke erstatte varen.
Vi sender som udgangspunkt med GLS til afhentning i pakkeshop for at undgå, at pakken beskadiges ved aflevering i postkassen eller ved at ligge i postkassen i regnvejr. Vi sender mønstrene foldet til A4 i boblekuvert. Vores erfaring er, at de ankommer i fin stand ved denne emballering. Større ordrer sendes rullet i paprør.
Se i øvrigt punktet “Forsendelse” på siden Priser.
Håndtering af dine data
Vi indsamler kun de persondata om dig, som vi har brug for, for at printe dit mønster og sende det til dig. Navn, adresse, mailadresse. Din bank eller MobilePay håndterer dine betalingsoplysninger.
Vi vil aldrig videregive dine data til tredjepart.
Du kan til enhver tid få dine kontaktoplysninger slettet hos Gladprint. Skriv blot til os på gladprint@gladprint.dk og bed om det.