Printtyper

Du køber pdf-symønstre hos designeren/mønsterfirmaet. Filerne sendes til dig på mail. Ofte kan du også downloade dem direkte fra webshoppen, straks efter at du har købt mønsteret. Så gemmer du filerne på din computer. Og derfra kan du så vedhæfte dem til den mail, du sender til os for at få mønsteret printet.

Formater du kan få printet hos os

  • A0
    • Dette format kan vi printe på alle papirtyper
  • Storformater op til 91,4 cm (36″) i bredden
    • Disse storformater kan vi printe på alle papirtyper – længde op til 5 meter
  • Storformater op til 106,7 cm (42″) i bredden
    • Disse storformater kan vi kun printe på almindeligt, hvidt papir – længde op til 5 meter
  • A4 og A3 kan vi sætte sammen manuelt med et Open Source-program som hedder PDFStitcher. Dette tager tid, så der kommer et tillæg oveni den almindelige pris pr. side. Se pris under https://gladprint.dk/priser/ Du kan også selv downloade programmet og “sy” filerne sammen, og først derefter sende det til os til print. Så er det selvfølgelig bare almindelig sidepris der gælder. Alle papirtyper.
  • Andre formater, fx projektor-filer kan være bredere end vores printer/papir. Her kan printe mønsteret i “bidder”. Eller vi kan omarrangere mønsteret, så de enkelte mønsterdele passer på almindelige A0-ark. Dette sker manuelt, som ved A4 og A3, så det er med samme tillæg. Alle papirtyper. Spørg os meget gerne om mulighederne med netop dit mønster.
  • Syvejledningen kan vi printe i A4, enkelt- enkelt eller dobbeltsidet

Sort/gråtoner eller farve: Vi tilbyder begge. Det mest almindelige er sort/gråtoner med linjer af forskellige kombinationer af prikker og streger. Nogle mønstre bruger farvede linjer til de forskellige størrelser, som kan være svære at skelne i gråtoner. Derfor anbefaler vi at printe farvemønstre i farver.

Lag: Nogle mønstre har såkaldte lag. Det betyder, at du kan nøjes med at printe den/de størrelser du har brug for. Dermed er der færre linjer på mønsteret, der kan forvirre under klipningen. Eller hvis du tegner af. Hvis du er i tvivl om dit mønster har lag, så kan vi finde ud af det, når du har sendt filerne til os til print.